Fluehjulet er relativ simpel i sin opbygning og dens primære opgave er faktisk bare at opbevare fluelinen. Nogle hjul er udstyret med en enkel bremse og andre hjul har bremsesystemer, der kan holde til voldsomme fights med stærke saltvandstorpedoer under tropiske forhold. Mange hjul er i dag med lukkede og forseglede bremsesystemer, så de også kan fiskes med i saltvand uden, at bremsepakken bliver ødelagt. Der er rigtig mange fluefiskere, der fisker langs vores danske kyster, så de foretrækker og går efter fluehjul, der modstår saltvand.

Som sagt er hjulene simple i konstruktionen, men så er der til gengæld kræset for designet på mange af hjulene. I dag findes der bare så mange fantastisk flotte fluehjul på markedet og i forskellige designs og farver – ren overflod og guf for den kræsne fluefisker. Du kan derfor få alt fra diskret og stilfuldt til højtråbende elegance. Dit temperament bestemmer.

Enhånds fluestænger bruges til alt fra det ultralette fiskeri efter ørred og stalling til fiskeri efter super stærke saltvands fisk på langt over 100 kilo. Fælles for dem alle er, at de er enhånds-betjente. Den frie hånd bruges til at styre din flueline med. Det gælder både under indtagningen af linen og under kastet, når du udfører det såkaldte dobbelttræk. Dobbelttrækket er med til at accelerere linen op under kastet og tilføre energi og power, når fluen skal sendes afsted mod målet.

Historisk set er switch et nyere begreb og switch stangen er en blanding af enhånds og tohånds. Længden på stængerne er typisk omkring 11’ Det er både en lang enhåndsstang og en kort tohåndsstang og du kan betjene den som en enhånds stang eller som en tohåndsstang. De fleste fluefiskere bruger den som en lille elegant tohåndsstang. Switch stænger er, i de senere år, blevet utrolig populære til de danske åer og til sommerfiskeriet i de mindre skandinaviske lakseelve.

Som navnet nok afslører, har du her begge hænder på ”rattet”, når du kaster. Tohåndsstænger og laksefiskeri går smukt hånd i hånd. Fiskeriet i større elve kræver ofte kast på mellem til lange distancer. Den ekstra stanglængde giver fluefiskeren mulighed for bedre at styre sin flueline i elvens mange strømme. Samtidig er den ekstra længde en fordel under fight af fisken, så forfang og flueline ikke så nemt sætter sig fast i sten og klipper.

Herunder kan du få et hurtigt overblik på længder, som du som fluefisker oftest støder på. Længden siger også lidt om hvilken type stang du står med i hånden.

Enhånds 7’6 – 10’ er de længder, du støder allermest på, når du kigger på enhåndsfluestænger. 9’ er den mest udbredte.

Switch 10’6”-12’ er længderne på hybridstørrelsen der kaldes Switch. Længder der er som skabt til vores havørred og lakseåer

Tohånds 12’6-16’ så står der laks og havørred på programmet. De suverænt mest populære størrelser er 13’ og 14’

Når der snakkes om fluefiskeri, findes der udover stilarter inden for kast også helt naturlige opdelinger.

Tørfluestænger

Tørfluefiskeri er en af grundstenene inden for fluefiskeriet. Her fiskes der med imitationer af det insektliv, der findes i og ved vandløb og søer. Fluen præsenteres fnuglet på overfladen og driver så med strømmen hen over fiskens standpladser. Det er et fiskeri, der stiller krav til fluefiskeren, både med præcision i kastet og tilslaget, hvor man sætter fiskekrogen i fisken. Det kræver tålmodighed og er ofte et fiskeri med snigende bevægelser, så fiskene ikke skræmmes. Derudover er det en kæmpe fordel at have studeret lidt entomologi – insektlære. Tørfluestænger er mellem 7’ og 9’ i længde og det er lineklasse 2,3 og 4 der er mest populære. Tørfluefiskeri er kæmpestort i den sydlige del af Europa, hvor Slovenien, Bosnien, Østrig og Italien de mest kendte destinationer. I vores nabolande Sverige og Norge er der også meget fine muligheder for tørfluefiskeri. I Danmark har tørfluefiskeriet desværre mere svære kår. Det kan vi især takke skarven for.

Saltvandsfluestænger

Fluestænger til saltvandsbrug er bygget, så de først og fremmest kan holde til saltvand. Hjulholderen er for det meste i anodiseret aluminium og skydeøjerne og slangeringene på fluestangen er ofte lidt større, så fluelinen har en større ”passage” både når du skyder line og når fisken tager line ofte i rasende tempo.

Saltvandsfluestænger er hurtigere i aktionen og har en stærkere rygrad. Når du fisker på de åbne kyster, er der ikke meget læ, så det kræver en stang der har muskler til drive fluelinen frem, når vinden og bølgerne er i mod dig. I Danmark er det lineklasserne 6 og 7 der er altdominerende. De passer fantastisk godt til dansk fiskeri og til de fiskearter der hersker langs de danske kyster. Havørreden er klart førstevalget, men du kan jagte fiskearter som f.eks multer, makrel og havbars med fluestangen også 

Til tropisk fiskeri efter Permit, tarpon og Giant Trevally er det de helt kraftige saltvandsstænger i #10,11 og 12 der er i brug. Her kaster du til tider med fluer på størrelse med en halv høne. Det kræver derfor en solid overarm og veltrænede håndled at jagte tropernes stærke Formel 1 fisk.

Predator stænger

Geddefiskeri er lig med store wobblere eller en død skalle under en prop. Det bliver så lige et nej herfra, siger fluefiskeren og griber sin 8’er fluestang, flydering og finner og kaster sig i søen. Geddefiskeri med flue er blevet kæmpestort i det meste af Skandinavien. Der findes mange fluestænger og flueliner, der udelukkende er udviklet til geddefiskeri. Det er ofte kraftige stænger med en dyb aktion, der hurtigt og effektivt kan kaste med fluer på størrelse med en underarm. Heldigvis er fluerne bundet af syntetiske materialer, så de vejer næsten intet. Det er lineklasserne 8 og 9 der er de foretrukne til dette fiskeri. Du kan fiske efter gedder stort set overalt. Vadefiskeri langs sivene i søerne eller siddende i en flydering eller båd. Geddefiskeri med fluestang er intenst, eksplosivt og megaspændende.

På alle fluestænger er der angivet en lineklasse. Denne klasse fortæller lidt om hvilken kastevægt stangen arbejder med. Udover lineklasse kan længden også være et pejlemærke for hvilken stang du står med i hånden. 

AFTM systemet

AFTM er et ældre system, som bygger på vægten af fluelinen. De første 30 fod (9,15 meter) spidsen fraregnet (60 cm) blev afvejet. Dette var fluefiskerens kastevægt, som så blev klassificeret. Det gamle AFTM-system anvendes stadig er og fungerer som en fornuftig retningsgiver ved valg af stænger og liner. Systemet er dog forældet og burde gøres mere tidssvarende.

I bund og grund ville det måske være lettere, hvis der både var angivet kastevægt på stængerne og vægtangivelser på fluelinerne. Så kunne AFTM klassifikationen give en indikation hvad stangen bør anvendes til.

Valg af fluestang kan være svært. Der er mange fristelser derude i den store grejjungle, Det er ikke kun stangproducent, længde og aktion der skal tages hensyn til, men også valg at lineklasse. Du har sikkert en forestilling om hvad du vil fiske efter og hvor du vil fiske. Så herunder er en lille oversigt på de lineklasser man ser mest i butikkerne og ud fra det kan du hurtigt pejle dig ind på hvilken lineklasse der vil passe til dit fiskeri.

 
#0-1-2
Lineklasser med begrænsede anvendelsesmuligheder og er mest legetøj for rigtig garvede fluefiskere som elsker det ultralette fiskeri. 

#3
En perfekt størrelse til tørfluefiskeri, hvor der fiskes med små fluer og tynde forfang. 

#4
Klasse 4 er en traditionel størrelse til tørflue og nymfefiskeri, men ses fra tid til anden også i hånden på inkarnerede fluefiskere der fisker på kysten. 

#5
Måske den mest ideelle lineklasse til ørredfiskeri.  En klasse der kaster med tørfluer, nymfer og vådfluer og streamers. 

#6
Denne klasse er blevet rigtig populær til dansk til kystfiskeri efter havørred og det er en rigtig fin allroundstørrelse til streamerfiskeri i sø og å. Flere store producenter leverer derfor også denne lineklasse som både en ferskvands- og saltvandsmodel indenfor samme serie. 

#7
Klassikeren til kystfiskeri og ideel til åfiskeri efter havørred. 

#8
Lidt tungere klasse som kan tumle åens store havørreder og er også en populær størrelse til geddefiskeri. Også en fin størrelse til de lettere tropiske arter.

#8/9
Disse lineklasser ses på rigtig mange tohåndsstænger i 12', 13 og 14' og kan fiske laks og havørred næsten overalt. Skotland, Rusland, Island, Norge, Sverige og selvfølgelig i vores egne havørred- og lakseåer. #8/9 er nærmest blevet synonym med laks og havørred. Står der #9 på enhåndsstangen er det store gedder eller tropiske fisk som f.eks. permit som flexer denne klasse. 

#9/10
Klassisk størrelse til laksefiskeri i Norge og findes typisk på 14' stænger. Dagens stænger er så effektive, at 14' modellen næsten har udkonkurreret de længere modeller. Enhåndsstænger i #9 og10 kan du jage alt fra Permit til stripers og false albacore. 

#10/11
Ses oftest på 15' laksestænger og som bruges på større elve, høj vandstand og forårsfiskeri. På enhåndsstænger i #10 og #11 et det igen stærke tropiske fisk som tarpon på Florida Keys, eller Giant Trevally på atollen Cosmoledo som kan krølle en saltvandsstang sammen. 

#12-13
Klasse 12 findes næsten ikke mere på tohåndsstænger, men derimod bruges #12 til store tarpon, Giant Trevally og sailfish. 

Stiller vi det lidt enkelt og firkantet op, så har alle fluestænger en ideel kastevægt. Et eksempel, her en Guideline fluestang. Længden er 9’9” (295 cm) Lineklassen hedder #6 og kastevægten er 13-15 gram.

https://www.guidelineflyfish.com/products/rods/singlehand/elevation-single-hand-rods-105312-p0000116898

En fluestang i denne længde og lineklasse er rigtig velegnet til sø-og åfiskeri efter ørred og til denne stang vil man så finde en flueline i #6 eller en flueline med en ”arbejdsvægt på 13-15 gram

Vil du vide meget mere om lineklasserne og hvad de forskellige linerklasser kan bruges til, så kig lige her.

Til traditionelt spinnefiskeri udgør agnen din kastevægt. Fisker du for eksempel efter havørred på kysten, hænger der typisk et blink med en vægt på 15-18 gram under stangtoppen. Fisker du med fluestang, er det fluelinen, der bliver din kastevægt og det er den, der skal bære din næsten vægtløse flue ud på vandet. Flueliner findes i mange versioner og til mange typer af fiskeri. Fælles for dem alle er dog, at de har deres helt egne specifikationer. Det gælder både linelængde, lineklasse/kastevægt og densitet. Nogle liner er flydende, andre er synkende. Nogle er korte og andre er lange. Der er ikke to fiskepladser der er ens, og med den teknologiske udvikling i hånden, har fluefiskerne med tiden udviklet et hav af liner, til alle mulige typer af fiskeri. Den er producenterne også med på. Der kan i dag produceres flueliner i så begrænsede antal, at det muligt at få lavet dem til vores lille andedam her i Danmark. Zpey Hybrid er et godt eksempel på dette. De har lavet en kort synkeline der er udtænkt til brug i Skjern å og vores andre lidt større lakse- og havørredåer.

Fluefiskeri er ikke kun reserveret laksen og ørreden. I dag kan stort set alle fiskearter jagtes med fluestangen. Derfor er der som sagt kommet mange nye typer af liner til de seneste årtier. Ja, du finder nærmest liner til alle fiskearter, lokationer og typer af kast. 
Grundlæggende er der dog ganske få typer af line, du bør kende til og er du ejer af et fluehjul, sidder der med garanti en af disse typer her:

WF liner eller Weight Forward er gennem årene den mest udbredte flueline. WF-linen der typisk er 27-30 meter lang, bliver også kaldt en klumpline. Her er hele din kastevægt koncentreret i linens ene ende. Det er oftest 8-11 meter som udgør klumpen. Resten af linen er tynd og ensartet i dimensionen. Denne kaldes også ”level” delen. Med klumpen, lad os sige den er 8 meter, uden for topøjet er det præcis de 8 meter, der er din kastevægt. Det er denne vægt plus linens hastighed der i kastet, trækker den resterende del af linen med sig, når du afleverer kastet. 

En WF-line er som sagt en hel line. Et skydehoved er i bund og grund bare selve klumpen af WF-linen. En af grundideerne med skydehovedet var, at du kunne tilpasse længden præcist til det fiskevand, du ville fiske i. Man tilpassede ydermere skydehovedet efter stangens længde og ikke mindst, så skulle kastevægten også passe til stangen. 

I dag har leverandørerne valgt en ”gylden mellemvej” som passer bredt til det moderne fiskeri.  Skandinaviske firmaer som Guideline, Vision, Zpey og Loop kender vores fiskevande som ingen andre og laver derfor rigtig gode liner til fiskeri på vores breddegrader. 

Herunder ser du vores retningslinjer for valg af line efter den type fiskeri

4-6 meter skydehoveder – effektiv til trange fiskepladser med f.eks. meget vegetation og til fiskeri i mindre åer, hvor bredden ikke er mere end 3-8 meter.

6-9 meter er rigtig gode længder til de større åer som f.eks. Storåen, Varde å og Skjern å

9-10,5 meter skydehoveder er fine til kystfiskeri og til søfiskeri. Ideel længde til større åer og mindre elve også.

11-13 meter skydehoveder er næsten kun til fiskeri på de større elve med 14’-15’ tohåndsstænger. 

Skydeline, shootingline eller runningline. Bag disse navne gemmer der sig en tynd line. En line der bliver monteret i enden på skydehovedet. En runningline er let og tynd. Når skydehovedet med stor fart sendes mod fjerne horisonter, trækker skydehovedet den tynde runningline efter sig. Derfor er det vigtigt, den udgør en lille modstand mod stangens øjer.  Ligger den overskydende runningline på vandet, er det også en modstand som skydehovedet skal bokse med. Jo tyndere line, jo længere kast. En for tynd diameter kan også have flere ulemper end fordele. Derfor er der igen også retningslinjer for runninglines. Linen kan enten være en traditionel tynd coated flueline, eller også kan være fremstillet i nylon. Sidstnævnte kaster afsindigt langt, men kan også være svær at styre. Den er vindfølsom, den synker i vandet og den har ofte hukommelse efter fluehjulets spole og derfor tendens til at krølle mere. Trods det er ”monofile” skydeliner vældig populære. Tykkere liner er nemme at håndtere, men kaster ikke så langt. De kraftige dimensioner med højere brudstyrker er velegnede til fiskeri med kraftigere grej som er gearet til havørredfiskeri og laksefiskeri i åer og elve.

Coated runninglines

0.026”’ let fiskeri i sø og på kyst med fluestænger i #5 og 6

0.027” 0.029” allround dimensioner til enhånds-fiskeri i #6-8

0.031” 0.035” Liner til åen og elven. Fiskeri efter laks og havørred. #8-12

Nylon skydeliner

25 LB let fiskeri i sø og på kyst med fluestænger i #5 og 6

30-36 LB allround line til enhånds-fiskeri. Et godt valg til fluefiskeri på kysten. #6-8

40-50 LB er beregnet til tohåndsstænger og laks. #8-12

Herunder skal vi prøve at guide dig gennem de forfang, vi fluefiskere bruger til fiskeri her i Norden. 

Forfangets længde varierer, ligesom fluelinen, efter stangens længde og klassifikation. Forfangets længde varierer også efter hvilken art du fisker efter. Er det sky fisk som let skræmmes, så forlænges forfanget for at få en mere delikat præsentation.  

Standardstørrelsen for forfang er 9-12´ (270-360 cm)

Fisker du med en flydende line på kyst, i å eller sø, hvor der ikke skal fiskes dybt, så er et taperet forfang lavet af nylon eller fluorcarbon det oplagte valg. Fisker du derimod med et synkende skydehoved, så er et forfang med belastet coating lige sagen. Det hjælper til med at få fluen ned i ”strike zonen” hvor fisken står. Disse belastede forfang er ofte kortere lidt kortere standardforfangene og de kaldes ”polyforfang”

T-Tip 

Tungstens tips er til skydehovederne, og kommer i forskellige densiteter og længder. Hos Korsholm er det muligt at bestille T-Tips i metermål, så du selv tilpasse dem til dit set up. Perfekt til dig som kan lide at eksperimentere og fisker i vande med forskellige dybder.

Søer

I Put & Take søerne er det flydelinen, som er mest udbredt. Mange søer er ikke specielt dybe, så med en flydeline og et synkende forfang og en vægtbelastet flue kan du fiske effektivt hvis ørrederne trykker sig ved bunden i søen. Mange foretrækker en WF line til søen.

De fleste flueliner er fremstillet med en kerne af flettet materiale enten nylon eller dacron. Nye moderne og miljøvenlige liner bliver belagt med flydende Polyuretan, som ikke indeholder skadelige blødgørere (ftalater) Andre anvender PVC. Under processen passerer linen en ovn for at hærde. Derefter slutter afkølingen i lange vandbassiner.

I den flydende masse bliver forskellige stoffer tilsat for at give linerne forskellige egenskaber. Der anvendes mikroskopiske glaskugler til liner som skal flyde. Andre additiver får fluelinen til at synke og der findes mange typer af ”synkegrader” også kaldet densiteter. Går vi til de helt tunge og super hurtige synkeliner og forfang bliver linerne tilsat tungstenspulver. Så sker det noget, når linen rammer vandet. En Express T-18 synkeline fra Airflo synker hele 25 cm på et sekund. Tungt skyts ja, men når der er rigtig meget vand i åen eller elven, skal der tynde og tunge liner til, som effektivt kan skære ned i vandmasserne.

Nok om densiteter. Under produktionen bliver mange liner også tilsat stoffer der giver linen en lækker glat overflade. En glat overflade på linen giver lavere friktion mod stangøjerne og fluestangen og resulterer i længere og mere ubesværede kast. Samtidig er linen også lettere at løfte fri af vandet, når du skal foretage et nyt kast. 

Som alt andet gear skal en flueline også have kærlig pleje i ny og næ. Om du fisker i åen, søen eller i salte elementer på kysten, ja så bliver linen belagt med snavs, alger, saltpartikler og andet skidt. Gør du ikke linen ren fra tid til anden, bliver den hurtigere træt og ru. Nogle liner krakelerer og i værste fald falder coatningen af.

Strip linen af hjulet og ned i en spand med lunt vand med en mild sæbeopløsning. Lad varmen og sæben virke et par minutter og træk linen gennem en blød klud. Når linen er tør, er det en rigtig god ide at efterbehandle med Loon Linespeed eller Scientific Anglers Line dressing. Du kan også anvende en god bilvoks til formålet (voks uden slibemidler). Efter sådan en tur er det som at få en helt ny flueline igen. 

En flueline er dyr, så det kan godt betale sig at give den lidt kærlig pleje. Jeg plejer at give min flueline Scientific’s linedressing før hver tur og efter min lille ”lommeteori” er det den coatning, som dressingen afgiver, som jeg slider på, når jeg fisker. Det tager mindre end et minut at påføre og du kan gøre det direkte ved fiskevandet, hvis du lige har glemt det. Bruger du denne fremgangsmåde er sæbe og vask efter min mening helt overflødig. Jeg har flueliner, der er 20 år gamle, som har overflader, som de var nye.

AFTM er et ældre system, som bygger på vægten af fluelinen. De første 30 fod (9,15 meter) eksklusiv spids (60 cm) blev vejet. Dette var fluefiskerens kastevægt, som så blev klassificeret. AFTM systemet bruges den dag i dag og er stadig en fornuftig retningsgiver ved valg af stænger og liner. Selvom amerikanerne har været foregangsmænd på mange områder og har diskuteret nye systemer mange år har det dog været de skandinaviske fluefiskere som har stået for fornyelsen.

Amerikanerne har i mange år klassificeret deres stænger med en lineklasse, mens stænger fra Europa og Østen blev klassificeret med to lineklasser, nogle sågar tre. I de seneste årtier har man tilnærmet sig amerikanerne, og der anvendes nu oftest kun en lineklasse på enhåndsstængerne. Mange fluefiskere opfatter stadig en #7 stang som 7-8 og det er der intet forkert i. På mange moderne stænger kan man stadig anvende 2-3 forskellige lineklasser efter evne og behov. Hver stang har dog sin egen helt ideelle kastevægt.

Nogle gange kan AFTM systemet godt forvirre, specielt på de tungere lineklasser. Ifølge det gamle AFTM-system skal en line til en tohånds #8-9 veje 15,6 gram. I dag anvender man stort set det dobbelte. Det er måske lidt firkantet sat op, men det løser ikke forvirringen blandt fluefiskere. Det var de skandinaviske firmaer Guideline, Vision og Loop som startede med at angive vægte på linerne og på mange af deres tohåndsfluestænger. Det er ikke helt slået igennem på enhåndsstænger som det er på fluelinerne og det er lidt synd. Rigtig mange fluefiskere spørger os, hvad kastevægten skal være til deres enhåndsstang. For på rigtig mange flueliner er der både klassifikation og vægtangivelse.

I bund og grund ville det måske være lettere, hvis der både var angivet kastevægt på stængerne og vægtangivelser på fluelinerne. Så kunne AFTM klassifikationen give en indikation hvad stangen bør anvendes til.

Nedenstående vægte er kun vejledende og vores erfaring med stængerne. Desuden kan der være forskel på fabrikkernes evne til at klassificere stængerne. Fluefiskere er heller ikke ens. Nogle vil gerne have meget vægt og andre ikke.

Fluefiskeri kræver som navnet antyder fluer. Spinnefiskeren anvender alt fra Powerbait til blink og spinnere. En fluefisker anvender fluer. En fiskeflue er naturligvis ikke en rigtig flue, men en kunstig lille kreation i form af en fiskekrog der er dresset op med alskens materialer.

I gamle dage var det næsten udelukkende naturmaterialer som fjer fra høns og ænder samt hårmaterialer fra egern, hjort og ræv, som fluefiskeren bandt på krogene. Disse naturmaterialer bruges stadig, men rigtig mange materialer er i dag erstattet af kunstige fibre og det har givet fluebinderne rigtig mange nye muligheder for at kreere velfangende fluemønstre. 

Fluer findes i et utal af varianter og kan inddeles i flere grupper. Der skelnes også imellem imitationer og provokationer. Fluefiskere der jagter bækørreder og stallinger er ofte interesseret i entomologi (insektlære). At finde dagens flue, altså studere de insekter der i og ved vandløbene. Finde den rette flue i æsken der imiterer livet på netop den dag. Præsentere fluen naturligt for fisken. Give tilslag i rette sekund for at sætte krogen. Det er det klassiske fluefiskeri og i Danmark, en lille gren inden for fluefiskeriet. Det er også et fiskeri, der stiller der stiller krav til fluefiskerens kunnen. 

Fluerne til denne type fiskeri kommer ofte i form af tørfluer. Fluer der bliver delikat præsenteret på overfladen og driver nedstrøms på vandspejlet, hvor fisken kommer op og indhalere fluen. Et visuelt og ekstremt underholdende fiskeri, hvor opmærksomhed, koncentration og præcision er nøgleordene.

Fiskeri i Put & Take søerne efter ørreder har udviklet sig helt vildt de seneste årtier. Her er det ofte fluer, der skal pirre og provokere fisken til hug. Der findes også mange fine imitationer, som søens ørreder har svært ved at modstå. I søens stillestående vand er materialer med masser af liv klart at foretrække. Derfor er fluer med bløde materialer et rigtig godt valg. Bløde ”fluffy” marabou fjer er det mest populære til dette. Det bruges til både hale og vinger på fluerne. Kendte mønstre er Wooly bugger, Dog Nobbler og selvfølgelig Herning fluen.

En af de helt gamle kendinge og en storfanger i ørredsøerne er faktisk en imitation og er slørvinge imitationen Montana Nymph. Fluen har ikke mange pulserende materialer, og skal hentes hjem i små nøk. Der findes som sagt mange fine fluer til det stillestående vand og derfor er det også en god ide at have forskellige størrelser, farver og mønstre med i sin flueæske. 

Mange fluer fiskes bedst med bestemte indtagningsteknikker for at få ørreden til at hugge. Brug din fantasi og fisk varieret. Træk gerne fluen forbi dig selv i vandet for at se hvordan den opfører sig. Mange fluer er vægtbelastet i fronten med f.eks. en messing perle, så de dykker, når fluen får en pause under indtagningen af fluelinen. Ofte hugger de hårdt, når du genoptager indtagningen. Dette hoppende bevægelsesmønster, kan være uhyre effektivt på ellers stille dage i søen.

Kystfluer er ofte en god blanding af imitation og provokation. Rejer, tanglopper og tobis er på havørredens radar når den er i havet, og disse er dyr som vores fluer imiterer, dog ofte i nogle krasse farver som f.eks. pink. Havet er stort og rummer en masse vand, og når man fisker med flue, fisker man ikke lige så hurtigt hen over en plads som du kan med et blink, da kastet og affiskningen er langsommere. Og da fluen ikke er lige så stor og synlig som et blink, er det en fordel at vælge en flue med nogle krasse farver, så fiskens interesse vækkes, selv på afstand. Dette gør sig gældende når du leder efter fiskene. Når fiskene er fundet, og du ved at de er i området, så er det ofte en fordel at skifte over til nogle mere naturtro fluer i afdæmpede farver, som f.eks. brun eller en sand farve. Størrelsen på fluen skal også ofte minimeres, jo længere tid du fisker på en stime fisk, og ender tit med at være en lille nullermand, som nærmest synes usynlig i vandet. Dette kan holde fiskene aktive i lang tid, og du vil opleve at få flere fisk ud af stimen, end hvis du blot beholder den samme flue på forfanget. 

Årstid har afgørende betydning for valget af flue. Eller rettere sagt, så har temperatur betydning. Når det hen i det sene efterår begynder at blive koldt ude, og vandtemperaturen falder, skiftes de små naturtro nullermænd ud med store skrigende fluer. Fisken indtager mindre føde intakt med at vandet bliver koldere, og et stort bytte synes ofte at være den rette medicin for de nu lidt træge fisk. Dog holder princippet stadig med at gå ned i størrelse når fiskene er fundet. En lille Polarloppe eller Brenda  kan plukke mange fisk fra stimen, selv i de kolde måneder. 

Mange laksefluer er ligesom de klassiske ørredfluer forbundet med magi og drabelige lystfiskehistorier. Alle de gamle klassiske mønstre som for eksempel General Practitioner, Durham Ranger, Green Highlander og Thunder & Lightning har alle også en historie at fortælle. Næsten alle fluemønstre er blevet til gennem fluefiskernes ideer, erfaringer og måske frustrationer.

Når laksen kommer fra havet og vandrer op i ferskvand i elvene, åerne og i søerne, tager den ikke føde til sig. Den holder ganske enkelt op med at æde. De fluer du præsenterer for laksen, kan være alt fra imitationer til provokationer. Nystegne laks som kommer direkte fra havet, har stadig hugreflekser og ofte nemmere at lokke til hug. En Sunray Shadow flue er en stærk allround lakseflue som imiterer åleyngel og som kan få laksen til at hugge.

En laks der har stået i elven længe, er meget passiv og kan være tæt på umulig at få i tale. I slutningen af sæsonen hvor der er mange laks på standpladserne, kan der være perioder, hvor fiskene har en ganske kort lunte og hvor de vil forsvare standpladsen for enhver pris. Her kan provokations fluer i stærkere farver være ganske effektive. Et eksempel kan være Samurai Torrish laksefluen som er ganske synlig i vandet.

Camoufler gerne din lakseflue

Generelt fisker laksefiskere med fluer der falder i med åens/elvens farve. Laks har et FREMRAGENDE syn og ser alt. Skal fisken overraskes, er en flue der dukker op i dens synsfelt, så sent så muligt det allerbedste. Ser laksen din flue på lang afstand, kan du være sikker på at den har tabt interessen for den inden den svinger hen over standpladsen. Laksefluens størrelse har også en effekt på fiskeriet. Mindre fluer kan du fiske langsommere. Store fluer fiskes hurtigere. Er vandtemperaturen lav, bør du også fiske langsommere og fiske fluen tættere på bunden.

Beiss er svensk og betyder bæ

I nullerne kom ”beiss” farverne for alvor til at præge flueæskerne hos skandinaviske fluefiskere. Har du nogensinde prøvet at fiske i Mörrum i Sydsverige vil du være omgivet af de mange løvtræer som indrammer åen på smukkeste vis. Al lysreflektion er præget af de grønne farver. Det er som om af vandfarven bliver filtreret gennem de saftig-grønne bøgeblade. Bunden og vandet i Mörrum er humusfarvet (tefarvet). Et er at kigge oppefra og ned i vandet, andet er at kigge nedefra og op. Det gør laksen. Om det er blandingen af grøn, gul og brun er giver den helt specielle farve vil vi lade stå hen i det uvisse, men ud fra kloge oberservationer opstod disse ”beiss farver. Beiss farverne spænder fra oliven til banangule farver. Herfra er det så gået helt amok med fine fluemønstre i beiss farver, der fisker fantastisk i mange vandløb såsom Gudenåen, Skjernå og Storåen. Mandalselven i Norge, Byskeelven i Sverige. Er vandet brunt og skoven grøn, ja så skal du tænke ”BEISS” En flue som rummer dette er f.eks. Classis Nasty Banana

Her vil der løbende blive besvaret ofte stillede spørgsmål omkring fluefiskeri.