Julegaver byttes indtil d. 31. januar. Julegaver byttes indtil d. 31. januar.
Prismatch Prismatch
Fri levering fra 499 DKK Fri levering fra 499 DKK
Fragt til kun 29 DKK Fragt til kun 29 DKK

Shimano

I denne kategori kan du finde hele vores udvalg af Shimano. Hos Korsholm har vi altid prismatch, fri returret og billige leveringsmuligheder på alle vores produkter. Find dit næste Shimano produkt lige her på Korsholm.dk

Shimano

Her i denne kategori kan du finde hele vores udvalg af produkter fra mærket Shimano. Her finder du både Shimano fiskehjul og Shimano fiskestænger. Shimano laver alle mulige fiskehjul, om det så er Put & Take du fisker, fjord, kyst, å, hav eller noget helt andet, så har Shimano lavet et fiskehjul som passer lige præcis til dig. Udover at Shimano laver alle mulige forskellige typer fiskehjul, så laver de også hjulene i flere forskellige prisklasser, så du kan få et billigt kvalitets fiskehjul fra Shimano. En ting der går igen ved alle Shimanos produkter, er deres gennemførte teknik, og deres helt specielle silkebløde gang. Shimano har nemlig siden firserne forfinet deres teknik og produkt, og ligger klart i toppen når det gælder om en innovativ fiskeoplevelse. Udover at lave fiskehjul, så laver Shimano også fiskestænger. Shimano fiskestænger er nok det mange lystfiskere vil kalde for kvalitets stænger. Kvalitets fiskestænger fra Shimano er noget der er fortsat gennem generationer, så kvaliteten er i top indenfor alle former for fiskeri.

Hvad er Shimano

Dennis som er tosset med Shimano fiskehjul, er dykket ned i Shimanos univers af teknologier og forklarer her alle de tekniske termer som Shimano bruger

Shimano features

 - Hvad betyder alle disse fancy teknologier egentlig for dig som lystfisker

Det er de færreste lystfiskere, der ikke kender til Shimano fiskehjul og modeller som Shimano Stella og Twinpower er hjul som de fleste drømmer om at eje. Lige som inden cykelverden er Shimano hypet og ikke uden grund. Japanernes grundighed og søgen efter perfektion udarter sig i mange forskellige teknologier. Jeg har herunder prøvet at lave en letforståelig guide, som forklarer Shimanos tekniske landvindinger. Der er stor forskel på ydeevne og holdbarhed på dagens fiskehjul og der er også forskel på Shimanos materiale- og konstuktionsmetoder, om man vælger et highend hjul eller et mere prisgunstigt fiskehjul.

Hagane hjulhus

Et problem med fiskehjul er vridning af hjulhuset, når den er under belastning. Det er især mærkbart, når du fighter rigtig stærke, og store fisk. Shimano har forsøgt at eliminere belastning af huset med en kombination af materialer og produktionsteknikker.

Hagane er en unik Shimano metalproduktionsteknik, der bruger præcisions-koldsmedning. Dette gør hjulhuset utroligt stift og eliminerer enhver forvrængning og fleksibilitet i huset. Dette beskytter også hjulets indre mod stød og stress

“Eternally smooth reeling.”

I kombination med Hagane gearet giver dette en meget jævn oplevelse under indspinning og er netop hvad Shimano håbede på, da de udviklede denne teknologi med det formål at hjulet skal køre perfekt tur efter tur.

Hagane Gear

Hagane -gearet er en konstruktionsmetode, der holder gearet stærkt og stabilt - og det er helt op til spidsen af tandhjulets tænder. Dette minimerer slitage på tænder og at tandhjulet glider på grund af slid efter mange timers brug.

Dette gøres ved hjælp af 200 tons tryk på metallet ved stuetemperatur. Dette skaber et 'transformeret metal' og et smedet gear med høj præcision med en ekstrem nøjagtighed.

Hagane gearet er yderst modstandsdygtigt over for slag og er næsten umulig at slå i forhold til de normale produktionsteknikker og når Hagane gearet ingen uregelmæssigheder har på overfladen, vil den selv efter mange års brug næppe generere nogen støj og køre fuldstændigt gnidningsløst. Se eventuelt videoen om Hagane gearet her - Det giver måske en bedre forståelse visuelt.

Shimano fiskehjul med Hagane gear findes i dag i mange modeller: Twinpower, Sustain, Vanford, Stradic, Sedona, Nasci, Sahara

Ci4+

Ci4 står for Carbon Interfusion og tallet 4 for antallet af elektroner i kulstof-atomet. Den nye Ci4+ er Shimanos seneste generation inden for dette teknologiske materiale og det er et effektivt forstærket kulstofmateriale, der er 250% stærkere end de normale hjulhuse, der er fremstillet i grafite/kulstof. Med Ci4+ er det muligt for Shimano at fremstille hjulhus og rotorhus, der er lettere og stivere og resultatet er et lettere og stærkere fiskehjul.  Materialet er også korrosionsbestandigt, da det ikke indeholder metal. Ideel løsning for lystfiskere der fisker i saltvand. Hjul med Ci4+ kan nævnes;Twinpower, Vanford, Sustain

Cross Carbon Drag

Cross Carbon bremseskiver giver dig et hjul med en kraftfuld bremse. Med denne teknologi får du får simpelthen mere bremsekraft i dit hjul. Samtidig får hjulet et bredere bremsespekter, så du kan indstille dit hjul til en mere specifik bremsekraft. Denne teknologi findes i hjul der er beregnet til de større fiskearter. Cross Carbon Drag findes i modeller fra f.eks. Twinpower, Vanford, Sustain, Sedona, Nasci, 

G-free Body

G-Free Body har flyttet hjulhusets tyngdepunkt tættere på fiskestangen. Dette afhjælper træthed forbundet med en hel dags fiskeri. Det føles komfortabelt og nej det er ikke noget du kan mærke i selve kastet, men efter en hel dags fiskeri vil du kunne føle dig mindre slidt. G-Free body er i dag blevet standard på hele Shimanos program i spinnehjul.

One-Piece Bail

Som ordet antyder er One-Piece Bail, hvor bøjlen er produceret i ét stykke. Det er et armdesign som normalt produceres i rustfrit stål, og fordi det er et ”helstøbt” design, får du lavere friktion og mindre problemer med at fiskelinen kiler sig fast. Linen kan derfor kun finde en vej og det er ned til lineførerrullen. Hjul med One Piece Bail kan du finde på hjul såsom Twinpower, Vanford, Sustain, Stradic

MGL Rotor

MGL står for Magnumlight Rotor. Den er 25% lettere, bedre afbalanceret og kræver 22% mindre inerti. Det betyder, at det er lettere at starte og stoppe din indspinning.

Shimano har gjort op med den traditionelle metode på en symmetrisk rotorkonstruktion, derfor blev bøjleoverslagsmekanismen flyttet fra lineførersiden til modsatte side. Således kunne man fjerne den kontravægt som normalt bruges i rotorhuse. Det giver mindre vægt og lavere start inerti. Laver du mange spinstop om det er på kysten eller du jigger er MGL-rotorteknologien noget du vil sætte pris på. Hjul med MGL er f.eks. Twinpower, Vanford , Stradic, Sustain.

Long Stroke Spool

Langt de fleste spinnehjul er udstyret med en højspole. Shimanos Long Stroke har taget skridtet videre. En højere spole yder mindre friktion, når linen forlader spolen og resultatet er endnu længere kast. Der er betydelig forskel på hjul som har højspole og hjul der ikke har. Long Stroke er kort og godt en pimpet udgave som yder det maksimale, når de sidste meter er afgørende. Af hjul med Long Stroke Spole kan være Vanford , Stradic og Sustain

Propulsion Line Management System

Når fiskelinen forlader spolen under kast, opstår der friktion og det er både spolekant og oplægning af linen har også betydning. Propulsion line management systemet er en designkombination af bøjlearm/linefører og ikke mindst spolekanten. Spolekantens design er at stor betydning. Gennem titusinder af testkast og computersimuleringer er Shimano nået frem til, at det nye kantdesign giver længere kast end et standard spoledesign og samtidig forhindrer den også at der opstår vindknuder. Hjul med denne feature findes f.eks. i disse serier her; Sahara, Nasci, Twinpower, Vanford , Stradic, Sahara, Sedona, Nexave og Sustain

X-Protect

X-Protect er en kombination af en vandafvisende overflade og en vandlabyrintkonstruktion, Dette gør at Shimano hjulet bedre afviser vandindtrængning. Specielt som kystfisker kan det være en udfordring at holde vand ude af sit hjul. Dette system er med til at forlænge levetiden og gøre vedligeholdelse af dit hjul lettere og mere overskueligt. Af hjul med X-Protect system kan nævnes:Twinpower, Vanford og Stradic

X-Ship

Er der nogen der har styr på gear, så er det Shimano. X-Ship giver en forbedret gearholdbarhed. Ved at støtte tandhjulet i begge ender med lejer, opretholdes tandhjulets præcise placering med drivhjulet. Det betyder, at gearene forbliver i samme position under de tungeste belastninger. En ekstra gevinst er, at friktionen mellem spoleaksel og gear nærmest ikke eksisterer. Dette er med til at forbedre hjulet performance og øge hjulets levetid. Af hjul med X-Ship kan nævnes Twinpower, Vanford , Nasci, Stradic, Sahara

S A-RB kuglelejer

Disse kuglelejer er beskyttet på begge sider af lejerne og betegnes som Shielded Anti-Rust Bearing. Lejerne er ikke fuldt forseglet, men forseglingen reducerer muligheden for, at saltvand eller sand kommer ind i kuglelejerne, hvilket vil forringe deres ydeevne. Det er især saltvandsfiskerne, der bør holde øje med denne feature, da disse lejer er mere modstandsdygtige end Shimanos A-RB lejer. Modeller som bruger S A-AB lejer er for eksempel Twinpower, Vanford, Stradic

Silent Drive

Shimano ingeniørerne har kaldt denne teknologi Silent Drive og er udviklet ved systematisk at gennemgå hver eneste intern komponent, for at finde yderligere forbedringer. Fra det fulde hjulhussdesign til de mest komplicerede dele af ”motoren”, inklusive drivgear, snekkeaksel, akselstift og piniongear, er hvert stykke blevet omhyggeligt gennemgået, og de mindste mellemrum og slør er elimineret og delene er fremstillet med de højeste tolerancer. 

Dette har resulteret i reduktion af støj og vibrationer samt slør og slitage på ”motordelene” Det er endnu en proces der er med til at hjulet lever længere og performer perfekt tur efter tur. Hjul med Silet Drive er for eksempel i Twinpower, Vanford, Stradic

Micro Module Gear II

MicroModule Gear II er intet mindre end et State-of-the-art overfladedesign på Shimanos tandhjul. MicroModule Gear II, er yderligere forfinet gennem Shimanos avancerede produktionsteknologi. Overfladerne på drivhjulet og tandhjulsgearet er blevet analyseret fra inderst til yderst og opdateret fra bunden i jagten på perfektion.

Det giver yderligere forbedring af hjulets gang og minimering af lyd. Det er ikke et markedsføringstrick, som vil få dig til at fare ud og investere i et Shimano hjul, men blot en af mange tekniske forbedringer der gør Shimano så enestående og det siger vel også meget om udviklernes evige jagt på det de kalder “eternally smooth reeling.”  Micro Module Gear II findes i hjul som Exsense, Stella, Twinpower, Vanford og Sustain.

Rigid Support Drag

Her har Shimano styrket spolens støtte på hovedakslen. hermed minimeres spolens vibrationer og udsving, når fisken tager udløb. Dette er også med til at give en jævnere bremseeffekt også når der er høj belastning på hjulet. De hjul er udstyret med Rigid Support Drag er f.eks. Twinpower og Sustain.

Aero Wrap II

Med Shimanos oscillation system lægges linen på spolen i et krydsende mønster. Når du kører ind med spinnehjulet, vil spolen køre hurtigt ned og langsomt op. Shimano anvender et patenteret snekkegeardesign til at bevæge spolen hurtigt ned og langsomt opad for at lægge linen i et meget præcist mønster. Dette er for at reducere friktion og give jævne og lange ubesværede kast. Denne feature finder du i modeller som Twinpower, Vanford, Stradic.

Håber du blev lidt klogere

Shimano har overvældende mange teknologier i deres fiskehjul. Ovenstående er dem du oftest vil støde på, når ser og læser om Shimano hjul. Som i så mange andre brancher er helt nye teknlogier kun forbeholdt de dyreste og mest eksklusive produkter. Efter et par sæsoner finder du samme teknologi i billigere produkter. Hagane var det helt store for Shimano i 2016 og kun brugt i de helt dyre hjul. I dag finder du Hagane i helt almindelige modeller som Sahara og Sedona. Det er klart en fordel for os forbrugere, at de mange ingeniørtimer også ender i prisgunstige hjul så, at så mange lystfiskere får glæde og gode oplevelser ud af fisketuren.

Som sagt er ovenstående de mest kendte landvindinger og jeg håber de er gjort rimelig forståelige og gjort dig mere klog på, hvilke features du ønsker af dit næste fiskehjul. Vil du have flere tekniske informationer på Shimano, kan du også besøge deres teknologi-side på

https://fish.shimano.com/reeltechnology

Knæk og bræk

Dennis

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Som mailmodtager er du altid den første til at hører om vilde tilbud, nyheder og begivenheder ⎯ Tilmeld dig i dag, og vær med i lodtrækningen om et gavekort på kr. 500,- 

*Ved tilmelding accepterer du samtidig vores cookie- og privatlivspolitik.

Læs mere her