100 dages fri ombytning 100 dages fri ombytning
Prismatch Prismatch
Fri levering fra 499 DKK Fri levering fra 499 DKK
Fragt til kun 35 DKK Fragt til kun 35 DKK

Vildtkamera

Det er sjovt og informativt at kunne overvåge vildtaktiviteten på sit jagtområde, og til det formål har vi et godt udvalg af kvalitets vildtkameraer fra de to anerkendte brands Bolyguard og Spypoint. De kan alle optage både billeder og video både nat og dag.

Vildtkamera

Det er sjovt og informativt at kunne følge med i, hvilken aktivitet der er på sit jord eller det sted man lejer jagten. Til at overvåge vildtaktivitet har vi en godt udvalg af kvalitets vildtkameraer. Find vildtkameraer i forskellige prisklasser til forskellige formål. Vores vildtkameraer kan både tage billeder og optage video om dagen så vel som natten. Disse vildtkameraer er fra de to kendte brands: Bolyguard og Spypoint, som er noget af det bedste i branchen.

PS industribatterier eller Lithium batterier anbefales til alle vores vildtkameraer, da de er modstandsdygtige over for frost og varme.

Vildtkamera

Vildtkameraet er et kamera skjult i naturen, som bruges til at overvåge eller observere vildt i jagtområdet. Et vildtkamera aktiveres ved bevægelse, og kan enten tage billeder eller videoer. Et vildtkamera er perfekt til at overvåge vildt på jagtmarker op til sæsonerne. På den måde kan du lettere skabe dig et overblik over aktivitet, og måske dermed lettere vælge hvilket sted du skal starte jagten. Et vildtkamera er ikke kun til glæde for jægerne, men også for naturentusiasterne. Det er spændende og hyggeligt at se, hvordan vildtet bevæger sig, og hvilke rutiner de gør sig. Det moderne vildtkamera er udstyret med sim-kort læser, hvilket gør det muligt at få sendt billederne eller videoerne direkte til din mobil eller computer, og dermed følge med i, hvilke aktiviteter der er på dit område.

Hvilket vildtkamera skal jeg vælge?

Det kan ofte være svært at vælge det perfekte vildtkamera. Specielt fordi vildtkameraer findes i mange forskellige kvalitets- og prisniveauer. Valget af dit vildtkamera afhænger af formål og budget. Hvis høj billedkvalitet ikke er vigtigt, og du udelukkende er interesseret i at vide, hvor meget aktivitet der er på dit stykke, har du ikke behov for et stort og dyrt vildtkamera. Så kan et vildtkamera i et lavt prisleje være noget for dig. Sætter du derimod pris på højkvalitets billeder af vildtet, kan du med fordel vælge at vildtkamera med flere tekniske finesser og høj linsekvalitet.

Vildtkamera med simkort

Nogle vildtkameraer har mulighed for at benytte sig af simkort. På den måde behøver du ikke at hente SD-kortet, for at kunne se billederne. Du kan derimod sidde hjemme i stuen, imens du får tilsendt billeder fra dit vildtkamera med simkort. For at bruge denne funktion er et specielt simkort til vildtkameraer nødvendigt. Disse simkort kan oftest sende 5000 mms beskeder månedligt og koster omkring 660 kr. årligt. Udover at spare dig en køretur når du skal tjekke SD-kortet, forstyrres vildtet heller ikke på samme måde. Der er altid en risiko for at skræmme vildt, når du skal tilse dit vildtkamera. Et vildtkamera med simkort mindsker denne risiko grundet den kan stå længere tid selv.

Studer vildtets adfærd

Som tidligere nævnt er et vildtkamera en utrolig hjælp til at afdække, hvor vildtet befinder sig. Hvis du dykker lidt mere ned i indholdet på dit vildtkamera, kan du faktisk analysere vildtets adfærd. Ud fra billederne kan du ofte begynde at se tendenser i, hvornår og hvordan vildtet er aktivt. Når et billede bliver taget med et vildtkamera, kan du både se dato og tidspunkt.

Disse informationer kan du bruge til at beslutte, hvornår du skal sætte dig klar på jagten. Hvis du f.eks. i løbet af en uge har 5 billeder af samme buk, er det meget relevant at se, hvilket tidspunkt bukken er til stede. Hvis bukken alle dage er kommet mellem 05:15-05:45, kan de være en god idé at sætte sig klar før 05:15, selvom solen måske først står op over en time senere. Uden den vigtige information fra vildtkameraet, ville mange have skræmt bukken væk på vej op i skydestigen, fordi man ikke kendte det nøjagtige tidspunkt for bukkens fremtræden.

Vildtkameraet kan også være meget brugbart til at finde ud af, hvor vildtet kommer fra. Når du selv er fysisk til stede på marken, kan du se, hvor der er veksel. Du ved dog ikke, hvilke dyr, der benytter hvilke stier. Det kan være at råerne udelukkende benytter én af vekslerne, og bukken benytter en anden. Derfor bør du hænge vildtkameraet varieret for at se, hvilke dyr, der benytter de forskellige vekselstier. Dermed har du større chance for at sidde placeret det rigtige sted alt efter, hvad du har intention om at skyde.

Placering af vildtkameraet

Et vildtkamera er utrolig god til at fortælle, hvorvidt der er aktivitet eller ej, men overvåger desværre kun et meget lille område ad gangen. Vi anbefaler derfor, at du altid varierer vildtkameraets placering, for at give et mere nøjagtigt billede over aktiviteten. Der er altid steder, som egner sig bedre til opstilling af et vildtkamera end andre.

Steder hvor du kan se veksel, er det altid et godt at placere vildtkameraet. Der ved du med sikkerhed at der er aktivitet, men ved ikke fra hvilke dyr.

Det er også altid en sikker vinder at placere vildtkameraet tæt ved en fodertønde. Både for at få billeder af relevant vildt, men også for at få mange billeder af de spændende dyr. Fodertønden er samlingspunktet for rigtig mange dyr, og giver altid gode billeder af mange forskellige dyr.

Pas på med at placere vildtkameraet mellem buske eller andet som let bevæger sig i vinden. Det vil formentlig resultere i en fyldt SD-kort uden dyr, da censoren på kameraet er blevet aktiveret af buskene.

Udvalg af vildtkameraer

Uanset hvilket vildtkamera, som passer bedst til dig, har vi med sikkerhed det du leder efter. Hos os finder du vildtkameraer i flere forskellige prisklasser. Hos Korsholm har vi valgt at forhandle 2 forskellige kvalitets vildtkamera brands, Bolyguard og Spypoint. Begge vildtkamera producenter er kendt for at levere kvalitetsprodukter, hvor du får meget vildtkamera for pengene. Flere af vores vildtkameraer fås med simkort læser, og er helt ideelle, hvis du vil kunne følge med hjemmefra.

Vores service

Når du har valgt det perfekte vildtkamera, skal det sættes rigtigt op fra start, for at du kan komme godt i gang. For at hjælpe dig så godt i gang som muligt med dit nye vildtkamera, kan du altid søge vejledning hos os. Vi har flere medarbejdere med ekspertviden omkring vildtkameraer, som let kan guide dig igennem de forskellige trin ved opsætningen. Derudover medfølger selvfølgelig altid en manual til vildtkameraet, hvis du vælger selv at gå i krig med teknikken.