100 dages fri ombytning 100 dages fri ombytning
Prismatch Prismatch
Fri levering fra 499 DKK Fri levering fra 499 DKK
Fragt til kun 35 DKK Fragt til kun 35 DKK

Udstyr til bukkejagten

Her finder du nogle af de mest populære produktkategorier indenfor bukkejagt.

 

 

▼ Alt udstyr ▼

Kategorien er sorteret mest til mindst populære produkt. 

Bukken og bukkejagten i Danmark

Bukkejagten i Danmark er et højdepunkt for mange jægere, ikke blot på grund af jagtens udfordringer og den skønne natur, men også fordi den rummer dybe traditioner og personlige minder. Fra den 16. maj til den 15. juli ændrer landskabet karakter; foråret glider over i sommer, og jægerne skifter de varme jakker ud med lettere og mere åndbart tøj, klar til jagt under de lunere og ofte mere krævende sommerforhold.

Denne periode markerer en særlig tid, hvor bukkene bærer deres imponerende sommerpels, der glinser rødbrun i sollyset. Denne farveændring er ikke kun smuk, men også praktisk, idet den giver råbukken bedre kamuflage i det sommergrønne underlag. Råbukken, som er den mindste af Danmarks fire hjortearter, er et yndet mål for jægerne. Den har en skulderhøjde på omkring 60-90 cm og en kropslængde på 90-130 cm, mens vægten kan variere mellem 15 og 30 kg afhængig af køn og alder.

Jagten på råbukken kræver forberedelse, hvor kendskabet til bukkens adfærdsmønstre og habitat spiller en afgørende rolle. Det starter med at forstå dyrets natur og fortsætter med forberedelse af grejet og planlægning af strategi. Den forudgående indsats sikrer ikke blot en succesfuld jagt, men også en bæredygtig tilgang, hvor kun modne og sunde bukke udvælges, hvilket hjælper med at bevare en stærk og sund bestand.

Forberedelse til bukkejagten

Forberedelse er nøglen til en vellykket bukkejagt. Her er nogle trin, der kan hjælpe dig med at sikre, at alt går som planlagt:

  • Tjek dit jagttegn og tilladelser: Sørg for, at dit jagttegn og din riffeltilladelse er gyldig gerne i god tid inden bukkejagten for at kunne nå at forny hvis den nu skulle gå hen at være udløbet.
  • Service / Gennemgang af riffel og optik: Det er en god ide op til bukkejagten at gennemgå sin riffel og sikre at alle skruer er spændt ordentligt fast. Det kan også være en god ide at få lavet service på sin riffel for både at den skal være tip-top klar til bukkejagten men også for at tjekke for eventuelle fejl på riflen inden sæsonen går i gang.
  • Skydetræning og indskydning: Bukkejagt stiller krav til en som jæger men også som skytte, så det er derfor vigtigt at komme ud at øve sig med sin riffel inden jagten. Det er også vigtigt at få indskudt sin riffel med den ammunition man skal bruge på bukkejagten for at være sikker på, at ens riffel skyder hvor man sigter.
  • Observation og kendskab til området: Brug tid på at observere bukke i området. Identificér de mest aktive tider på døgnet og lær bukkenes adfærd og rutiner at kende. Dette kan øge dine chancer for succes betydeligt og give dig mulighed for at lave en bæredygtig afskydning. Her kan vildtkameraer være en stor fordel, da du så ville kunne følge med hele døgnet rundt og have billededokumentation af hvad der bevæger sig på dit jagtterræn.
  • Kontrol af eventuelle skydestiger/tårne: Mange ulykker sker hvert år i forbindelse med skydestiger og -tårne. Det er derfor vigtigt at man husker at kontrollere og vedligeholde dem inden jagtsæsonen.
  • Planlæg dit jagttøj: Vejret kan være omskifteligt, så det er vigtigt at klæde sig på efter flere scenarier. Vælg tøj der både kan holde dig varm, men også tillader god bevægelse, åndbarhed og camouflage.

Huskeliste med jagtgrej til bukkejagten

Når det kommer til udstyr, er det vigtigt at være godt forberedt. Her er en huskeliste over vigtigt udstyr til bukkejagten:

  • Jagtriffel og ammunition
  • Sigtekikkert
  • Håndkikkert
  • Skydestok
  • Camouflagetøj / Jagttøj
  • Jagtstøvler
  • Rygsæk
  • Jagtkniv
  • Siddeunderlag og jagtstol
  • Bukkekald (til den sidste del af jagten eller under brunstjagt)

Ny riffel eller sigtekikkert til bukkejagten?

Skal du ud at have din første riffel, skal der en ny riffel i skabet, eller skal der en ny sigtekikkert på den gamle? Så finder du her nogle overvejelser man kan foretage sig inden man tager springet. Ved at gøre sig klar hvilke behov og ønsker man har kan man hurtigere finde frem til det der bedst løser opgaven og vil gøre en mest tilfreds. En god ide kan også være at gøre sig klar hvor meget man forventer at bruge på hver del og hvor stort et budget man vil lægge for det.

Valg af riffel, optik og ammunition til bukkejagten

Når du skal vælge din bukkejagtsriffel, er det væsentligt at tage højde for kaliberen. I Danmark er de mest almindelige kalibre for jagtrifler 6,5x55, .308 Winchester og 30-06. Disse kalibre er bredt anerkendte på grund af deres alsidighed og evne til at håndtere de fleste typer af jagtscenarier, man typisk vil støde på herhjemme. En stor fordel ved disse kalibre er også, at de tilbyder et bredt udvalg af ammunition, hvilket gør det nemmere at finde den rette type til forskellige jagtformer. Men hvis man vil have en decideret bukkejagtsriffel vil det være værd at overveje kalibre som .223 Rem. og .243 Win. da de er knap så voldsomme ved vildtet men dog stadig har en super god effekt på rådyr. Hvis man vælger en mindre kaliber vil man også kunne få en lettere riffel da man kan have den i en mindre lås. En anden ting der er værd at overveje er om man skal have monteret en lyddæmper. Lyddæmperen har to fordele, dæmpning af støj og dæmpning af rekyle. Dæmpningen af rekylen vil ofte også medføre man vil skyde bedre da mange lider af rekylskræk uden at være bevidste om det.

Find vores udvalg af rifler her

Sigtekikkert

Når man skal finde sin sigtekikkert skal man overveje hvilke jagtformer den skal bruges til og hvorhenne. Hvis man skal have en kikkert udelukkende til dansk jagt kan man sagtens bruge en kikkert med et mindre objektiv da vi kun går på jagt indenfor solopgang og solnedgang. Her kunne en klassisk kikkert være 3-9x40 eller 1,5-6x42. Hvis man alligevel ønsker sig en større zoomfaktor og lysindfald kan man gå op i en 2,5-10x50 eller en 3-12x56 der er de mest almindelige forstørrelser i sigtekikkerter i dag. Mange ønsker også at have et belyst trådkors da det kan gøre det nemmere at sigte på en mørk baggrund hvor trådkorset kan falde i med. Der findes også mange kikkerter med større zoomfaktor og højere forstørrelser hvis man skal skyde på længere afstande eller gerne vil kunne komme helt tæt på målet.

Find vores udvalg af sigtekikkerter her

Valg af Ammunition

Efter man har valgt sin riffel og kaliber skal man finde noget ammunition hertil. Når du skal vælge den ammunition du skal bruge til bukkejagt er der forskellige ting du skal tage til overvejelse, skal den kun bruges til bukke eller skal den også dække andre former for vildt? Til jagt herhjemme på en bred blanding af arter vil en semitung kugle med en moderat ekspansion være at foretrække. For at vide hvad der går godt i din riffel bliver du nød til at komme ud at prøve nogle forskellige typer ammunition. Her kan du købe enkelte skud, eller testkasser med forskellige typer ammunition i. Der kan dertil test/indskydes i vores skydekælder.

Find vores udvalg af blyfri jagtammunition her

Ved at følge disse råd og have det rette udstyr, er du godt på vej til en både succesfuld og nydelsesrig bukkejagt. Husk, at det bedste udstyr ikke kun øger dine chancer for at opnå jagtsuccess, men også sikrer, at oplevelsen bliver så behagelig og sikker som muligt. God jagt, og knæk og bræk!

Bukkejagt FAQ (ofte stillet spørgsmål)

Hvornår går bukkejagten ind i Danmark?

Bukkejagten i Danmark starter traditionelt den 16. maj og varer frem til den 15. juli.
OBS! Vi tager forbehold for ændrede jagttider. Du kan altid tjekke op på de opdaterede jagttider her

Hvornår på dagen er det bedst at jage buk?

Det er et spørgsmål der er stilt millioner af gange og kan variere meget afhængingt af terræn og bevægelsesmønstre for dyrene. Dog siger man generelt at tidlig morgen og sen aften er gode da dyrene som regel er mest aktive der.

Hvad er energikravet for jagt på råvildt?

Efter d. 1/4-2024 er der kommet nye krav til klasse 1 og 2 vildt. Modsat de tidligere regler er der ikke længere noget vægt krav til kuglen. Dertil er der kommet krav om at vi skal gøre brug af blyfri kugler til alt jagt med centralttændt riffelammunition.

Kravene for blyfri riffelammunition til klasse 2 vildt:

For råvildt og sæler gælder at ammunition skal være ekspanderende eller fragmenterende. Kuglediameter skal være på mindst 5,5 mm og kunne levere 800J på 100 meter.
(Kilde)

Husk altid at tjekke op på den gældende lovgivning.

Kan man gøre brug af lokkekald til buk i forårsjagten?

Da brunsten ikke er gået ind endnu i maj vil det ikke være så effektivt som under brunsten. Dog kan det stadig være effektivt, specielt hen i den sidste del af bukkejagten herhjemme da vi så småt nærmer os brunsten. Derudover vil det stadig trække opmærksomhed så det kan være værd at give et forsøg.

Hvordan brækker man en buk?

Når du har været heldig at skyde bukken skal den brækkes. Her i videoen har du en guide til hvordan du skal gøre det.

Find vores udvalg af grej til vildtbehandling her