100 dages fri ombytning 100 dages fri ombytning
Prismatch Prismatch
Fri levering fra 499 DKK Fri levering fra 499 DKK
Fragt til kun 35 DKK Fragt til kun 35 DKK

 

Jagtrejser

Læs alt om jagtrejser.

*Alle rejser købes hos Messer Hunting

 

Pr. 1. juli 2020 er Korsholm Jagtrejser overgået til Messer Hunting

 

Messer Hunting har været Korsholm Jagtrejsers faste partner i Polen gennem 12 år. Det var derfor simpelt at nå til enighed, da Messer Hunting pr. 1. juli 2020 købte alle aktiviteter i Korsholm Jagtrejser.

Kontoret i Skjern bibeholdes – og alt er næsten som det plejer i jagthytten hos Korsholm på Jægervej 5 i Skjern ...

Således er Brian at finde på kontoret, men nu med et Messer logo på trøjen og med Messer logo på jagthytten. Brian kan træffes på mobil: +45 2537 0036. Messer Hunting ser frem til at betjene tidligere Korsholm Jagtrejse kunder såvel som nye Messer Hutning kunder med kvalitets jagtrejser ud i den store verden.

Besøg Messer Hunting her: http://messerhunting.com/
Eller følg Messer Hunting på Facebook her: Messer Hunting

Du er også altid velkommen til at kontakte det danske salgskontor direkte.

 

Kontakt Brian i dag

- og find ud af hvilke jagtrejser han og Messer Hunting kan tilbyde dig – din næste naturoplevelse er kun en opringning væk tlf.: +45 2537 0036.

" Huskeliste til jagtrejse "

Jagtrejse huskeliste

Da vi her hos Messer Hunting og hos Korsholm i mange år har beskæftiget os med jagtrejser, har vi også den nødvendige erfaring og viden indenfor det vigtigste og bedste jagtudstyr er til din næste naturoplevelse. Derfor har vi har samlet nogle forskellige kategorier med huskelister, om hvad der er godt at have med på din jagtrejse til forskellige populære destinationer som f.eks Polen.

NB: KOMMER SNART ...

" Om det gamle Korsholm Jagtrejser "

Om det gamle Korsholm Jagtrejser

(nu Messer Hunting)

Korsholm Jagtrejser i Skjern var et af landets mest erfarne jagtrejsebureauer, og har siden sin lanceringen i 2008 haft mere end 8.000 tilfredse kunder, som har rejst med dem. Denne gode og mangeårige erfaring er nu taget med videre til det Messer Hunting.

Der var i mange år 2 fuldtidsansatte rejseledere hos Korsholm Jagtrejser, samt en salgsupporter og en norsk agent, som tilsammen havde mere en 100 års erfaring i at gå på jagt, og mere end 30 års direkte erfaring i jagtrejsebranchen.

De ansattes egen passion for jagt er stor, og de ved, at en jagtrejse handler om langt meget mere end blot at nedlægge et stykke vildt. Jagt er en helhedsoplevelse. En passion som starter med, at man får en lyst til at opleve. Når det første frø til nye oplevelser er sået, så kommer planlægningen og forventningen, som også omfatter klargøring af udstyr og træning, samt naturligvis at undersøge hvor og hvordan jagten skal finde sted.

Dernæst kommer selve jagtrejsen, og endelig glæden ved at tænke tilbage på de gode minder, når du ser dine trofæer på væggen.

Oplevelser for livet

Mere end 1.000 glade kunder rejste med Korsholm Jagtrejser hvert år. Som en mangeårig partner var og er Messer Hunting dermed også vant til, at lytte til kunder og stille de rette spørgsmål, så der i fællesskab kan findes den helt rigtige jagtrejse til dig eller din gruppe. En jagtrejse er en investering, så det er vigtigt for Messer Hunting, at I finder det helt rigtige revir til den rigtige pris og dermed indfrier dine drømme.

Korsholm Jagtrejser var bl.a. kendt for at have et unikt lokalt kendskab, mange års erfaring og professionelle udenlandske samarbejdspartnere. Messer Hunting har været Korsholms jagtrejsers Partner i Polen gennem 12 år, så det har kun virket naturligt for Korsholm Jagtrejser at blive en del af Messer Hunting, så man kan give en endnu stærkere jagtoplevelse.

Rejser du med Messer Hunting, vil du opleve kvalitet, et stort udbud, personlig service og nytænkning indenfor jagtrejser.

Messer Hunting arrangerer jagtoplevelser i en stor del af verden samt jagter i Danmark.

Korsholm Jagtrejser var en del af Korsholm A/S, men er nu blevet en del af Messer Hunting.

Medarbejder - før hos Korsholm, nu hos Messer

Brian Madsen

Brian er en rutineret riffeljæger og har stor jagterfaring fra følgende lande: Norge, Sverige, England, Skotland, Polen, Ungarn, Tyrkiet, Bulgarien, Canada, Mongoliet og Grønland og Transsylvanien.

Det er specielt bjergjagten, der har Brians personlige interesse. Hos Korsholm Jagtrejser var det hovedsaligt jagten i Transsylvanien samt riffeljagten i Storbritannien og Canada, der optog Brian mest. Men Brian kender også de polske jagtmarker, som sin egen baglomme.

Brian er en erfaren gruppeleder, og du vil kunne opleve Brian på de fleste af Messer Huntings destinationer. Brian sælger alle Messer Hunting jagtrejse produkter.

Brian har været ansat hos Korsholm Jagtrejser siden den 1. september 2011 og nu hos Messer Hunting side d. 1. juli 2020.

 

Kontakt Brian

Mobil: +45 25 37 00 36
E-mail: brian@messerhunting.com

Du kan også møde Brian på det danske salgskontor. Du finder kontoret i jagthytten på Jægervej 5, 6900 Skjern i forbindelse med Korsholm A/S.

Brain jagtrejser
- Brian fra Messer Hunting

" Jagtrejser med bukkebussen "

Jagtrejser med Messer Hunting bukkebussen

Forårsbukke med Messer Hunting
Ca. medio maj - Majbukkebussen Polen
Kontakt Brian for at høre nærmere.

 

Brunstbukke med Messer Hunting
Ca. medio august - Bukkebussen Brunstbukke
Kontakt Brian for at høre nærmere.

Om Bukkebussen med Messer Hunting

TAG MED PÅ EN AF DE MEST POPULÆRE JAGTREJSER

Start bukkejagten med en tur til det fantastiske jagtland Polen.

Hvert år tager bukkebusen afsted på den årlige busrejse efter bukke i den smukke polske natur. På busturen er kammeratskab og gode jagthistorier i højsædet.

Der vil typisk være fra 2 til 6 jægere på hvert revir. Messer Hunting kender områderne, og der er muligheder for både alm. trofæer, og har man ønsket om medaljebukke, er der også områder, hvor dette er muligt. På busturen til Polen, kan man påregne med at nedlægge mellem 3 og 7 bukke pr. jæger afhængig af individuelle ønsker, jagtheld samt naturligvis skydefærdigheder.

 

Bukkebussen er et godt valg for dig, der kan lide socialt samvær – eller for dig der skal prøve kræfter med jagt i udlandet for første gang.

Det får du med bukkebussen fra Messer Hunting

• Jagtrejse til Polen
• Busrejse tur/retur
• 4 dages ophold
• 3 dages jagt
• 6 pürsch
• Fuld forlplejning
• Alle nødvendinge tilladelser
• Kammeratskab i højsædet
• Mulighed for 3-7 bukke pr. mand
• Mulighed for medaljebukke


Pris ca.: 6.000,-
*Dette er ikke en opdateret pris.

" 4 gode grunde til Messer Hunting "

1) Messer Hunting har et unikt lokalt kendskab og mange års erfaring med jagtrejser til Polen

Hos Messer Hunting gør de altid deres ypperste for at give kunderne gode og trygge jagtrejseoplevelser ude i verden. Igennem årene har de opbygget gode relationer og et stærkt samarbejde med en lang række partnere i Polen.

Når du rejser med Messer Hunting, kan du være sikker på, at din danske eller polske guide kender både jagtområdet og lokalområdet rigtig godt, så du får den bedst mulige oplevelse. Deres polske guider er gode til engelsk og har stor erfaring med danske jagtrejsende.

De har selv en stor interesse i jagt, og har naturligvis besøgt deres polske revirer. Derfor kan de rådgive og hjælpe med at finde det helt rigtige revir til dig.

2) Professionelle udenlandske samarbejdspartnere

Når du rejser med Messer Hunting, kan du være sikker på, at du er i trygge hænder. Deres samarbejdspartnere i udlandet er erfarne og nøje udvalgt af dem, så de kan garantere, at du som kunde får den jagtoplevelse du drømmer om.

De lægger stor vægt på alle rejsens facetter som f.eks. indkvartering, bespisning, tolk og naturligvis selve jagtområdet lever op til deres kunders forventninger. Derfor stiller de høje krav til deres samarbejdspartnere, så du kan få den bedste jagtrejse.

3) Messer Hunting skræddersyr din rejse

Mere end 1.000 glade kunder rejste/rejser hvert år med Korsholm nu Messer Hunting. Derfor er de vant til at lytte til deres kunder og stille de rette spørgsmål, så de i fællesskab med dig kan finde den helt rigtige rejse til dig eller din gruppe. En jagtrejse er en investering, så det er vigtigt for Messer Hunting, at I finder det helt rigtige revir, til den rigtige pris og dermed indfrier dine drømme.

4) Hos Messer Hunting får du råd og vejledning før, under og efter din jagtrejse

Uanset om du skal på din første jagtrejse, eller om du er meget erfaren i at tage på jagt i udlandet, så er det en god idé at rejse med et professionelt rejseselskab. Deres mange års erfaring med udenlandsjagt kommer dig til gode i hele processen, hvor de vejleder og rådgiver dig og f.eks hjælper dig med at få dine trofæer hjem.

BONUS: Kunderne anbefaler

TOP KVALITET !

"Jeg har valgt at rejse med Korsholm Jagtrejser (nu Messer Hunting), fordi de står inde for det de sælger til kunden. De sætter kundens ønsker og forventninger i højsædet og finder også den tur der passer til ens pengepung."

"Jeg ved at rejserne er af høj kvalitet - ikke blot på bukkene/hjortene, som jeg har skudt, men også på opholdet og tolkene - Derfor valgte jeg Korsholm Jagtrejser."

"Jeg vil fortsat blive ved med at rejse med Korsholm Jagtrejser, da mine oplevelser har været helt i top, og jeg vil klart anbefale andre også at rejse med Korhsolm."

M.v.h. Stefan

 

Man ved, hvad man får !

"Derfor rejser jeg med Korsholm Jagtrejser (nu Messer Hunting): Mine jagtture tilpasses mit behov og mine ønsker. Der kommer ingen ubehagelige overraskelser på turene. Der dannes mange nye venskaber og den positive stemning er smittende!

M.v.h. Ivar

 

Fantastisk oplevelse

"Super oplæg og fantastik jagtoplevelse i det nordøstlige Polen efter mit livs kronhjort."

"Jeg drømte om at nedlægge en kapital kronhjort og efter snak med flere forskellige jagtrejser selskaber faldt valget på Korsholm Jagtrejser (nu Messer Hunting). Alt omkring jagten og de oplysninger jeg fik om reviret sad lige i skabet. Super seriøst og jeg fik god vejledning af deres ansvarlige for jagterne i Polen."

M.v.h. Jimmi

" Betingelser for jagtrejser "

Betingelser for jagtrejser med Messer Hunting

Pakkerejser:

Alle rejsearrangementer er underlagt ”Lov om pakkerejser”, der bl.a. har til hensigt at yde udstrakt forbrugerbeskyttelse. Messer Hunting som jagtrejse firma skal kunne dokumenterer, at de ved bestilling af en rejse og før depositum er betalt af kunden, har gjort denne opmærksom på alle tænkelige facetter omkring rejsen, herunder omkostninger, betingelser for ændringer m.m.


Afbestilling:

Messer Huntings partnere kræver et depositum ved booking, det vil derfor ikke være muligt at tilbagebetale det indbetalte depositum ved en evt. afbestilling. Afbestilles rejsen mindre end 90 dage før afrejse er hele rejsens pris forfalden til betaling. Dette gælder ikke i tilfælde af at der er mindre end 14 dage før afrejse indtræder krig, naturkatastrofer eller lignende situationer i det land, hvor jagtrejsen skulle have fundet sted. I disse tilfælde vil hele det indbetalte beløb blive tilbagebetalt. Drejer det sig om afbestilling i forbindelse med sygdom eller lignende, er det en situation, som kunden kan forsikre sig mod.


Afbrydelse af ophold:

Såfremt kunden af den ene eller anden årsag ikke ønsker at gennemføre jagtrejsen som booket, vil der ikke være nogen tilbagebetaling for manglende ydelser.


Ansvar:

Messer Hunting ansvar for mangler samt person- og tingskade er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i internationale konventioner, som gælder for de tjenesteydere, der af Messer Hunting benyttes ved gennemførelse af den af kunden købte rejse. For international flytransport er det iht. Warszawa Konventionen. Erstatningsbeløbene er dog ret lave for personskade i forbindelse med flytransport ofte kun ca. kr. 100.000.

Kunden har pligt til at gøre sig bekendt med og efterleve oplysninger, som er nedfældet i alle udleverede publikationer og dokumenter, herunder Generelle Betingelser. Messer Hunting gør opmærksom på, at der kan opstå uforudsete ændringer i lovgivning vedr. import eller eksport af trofæer. Skulle en ny lovgivning træde i kraft efter jagten har fundet sted- og dermed umuliggøre eksport/import af trofæer – vil der ikke kunne stilles krav mod Messer Hunting. Da Messer Hunting formidler arrangementer for udenlandske samarbejdspartnere kan vi ikke drages til ansvar for pludselige ændringer ved naturkatastrofer, vildtsygdomme, vejrlig eller andre forhold som vi er uden indflydelse på.


Værd at vide:

Betingelser for afskydning af fredet/ikke frigivet vildt i Polen

Afskydning af vildt, andet end anvist af jagt guiden, skal afregnes i overensstemmelse med prisliste og med strafgebyr på 100% af det specifikke trofæ.

Afskydning af vildt i fredet periode betragtes, som en kriminel handling, (en lovovertrædelse) i henhold til den polske jagtlov – Jagtloven.

Dette forfølges og straffes med bøde, frihedsbegrænsning eller fængsel op til 1 år. Som godtgørelse og afhjælpning af den forvoldte skade opkræves der i henhold til Miljøministeriets Bekendtgørelse dateret 21 juni 2005 Dz. U.(EFT) af 2005 nr.116, pos. 981, om ulovligt afskydning af vildt, en strafgebyr/bøde, for det ulovligt anskaffede dyr.

 

Dette betales i Polsk Valuta (PLN):

Krondyr: 5.800 PLN + merbetaling for trofæ:

- Kronhjortetrofæ op til 5,5kg udgør 2.000 PLN

- mere end 5,5 kg udgør 7.000 PLN

 

Dåhjorte: 2.300 PLN + merbetaling for trofæ:

- Dåhjortetrofæ op til 2,6kg udgør 1.500 PLN

- mere end 2,6 kg udgør 3.000 PLN

 

Rådyr: 2.000 PLN + merbetaling for trofæ:

- Råbuk op til 0,43 kg: 1.000 PLN

- mere end 0,43 kg: 5.000 PLN

 

Vildsvin: 2.300 PLN

 

Andet vildt: 1.000 PLN


Afskydning jf. revirets afskudsplan.

I de tilbud hvor der kan forekommer begrænsninger jf. revirets afskudsplan, skal man rette sig efter jagtlederens anvisninger. Reviret kan ikke tilbyde afskydninger, der ligger ud over deres tildelte afskudsplan/kvote. Det er jagtlederens ansvar at disse kvoter overholdes, og derfor kan han pålægge begrænsninger for den enkelte jæger. Disse begrænsninger kan blandt andet lyde således at der kun må nedlægges 1 dyr pr. jæger, også selvom om tilbuddet er eksempelvis med fri afskydning. Et andet eksempel kan være at jagtlederen siger at der skal nedlægges en kalv, før man må skyde tilhørende hind. Hvis der kan forkommer begrænsninger jf. revirets afskudsplan fremgår dette af tilbuddet. Retter man sig ikke efter jagtlederens anvisninger kan man bortvises fra jagten, uden mulighed for økonomisk kompensation.Booking og betaling:


Ved jagtrejser uden for Europa:

Når rejsen bookes, skal depositum, 50% af jagtrejsens pris, betales inden 10 dage – hvis andet ikke er aftalt. Restbeløbet skal betales 90 dage før afrejse.


Ved rejser i Europa:

Når rejsen bookes betales 3.000,-kr i depositum, betales inden 10 dage, hvis ikke andet er aftalt. Restbeløbet betales 45 dage før afrejse. Rejser unde 6.000,-kr betales i en rate, inden 10 dage. Såfremt ovenstående betalingsfrist ikke overholdes, er Messer Hunting i sin fulde ret til at annullere jagtrejsen og beholde evt. indbetalt depositum. Fremsendes der en rykkerskrivelse fra Messer Hunting, vil der blive opkrævet et rykkergebyr på 100 kr. Der vil ligeledes blive beregnet rente på 3 % pr. påbegyndt måned.

 

EU- Våbenpas:

Til rejser uden for EU kræves der ikke EU-våbenpas, medmindre kunden har et ophold i et EU-land på vej til destinationen. For jagtrejser til EU-lande kræves EU-våbenpas.

 

Flybilletter:

Er flybilletterne først udstedt, kan de ikke ændres eller annulleres. Messer Hunting gør opmærksom på at det er kundens ansvar at oplyse det korrekte navn til Messer Hunting. Det er meget vigtigt, at det er det samme navn, som der står skrevet i rejsepas og evt. visum. Er billetten udstedt med forkert navn, kan det i visse tilfælde koste en ny billet og i andre tilfælde et ændringsgebyr . Disse regler kommer fra flyselskaberne. Udover deres gebyr for ændring af billetten opkræver Messer Hunting et administrationsgebyr på kr. 450,-kr for booking af biletter.Det er kundens ansvar, at billetter og andre jagtrejse- dokumenter er udstedt med korrekt navn.

 

Fotografering:

Messer Hunting har ret til, uden samtykke fra de fotograferede, at bruge billeder taget på vores ture af vores personale.

 

Flyrejsen:

Kunden skal sikre, at der ved indtjekningsskrankerne i lufthavne bliver udleveret korrekte og nødvendige dokumenter til rejsens videre forløb. Kunden har også pligt til at holde sig orienteret om evt. ændringer i tidstabeller og skal ved oversøiske rejser sørge for at genbekræfte returrejsen senest 72 timer før afrejse. Dette gøres hos pågældende flyselskab eller hos Messer Hunting agent på destinationen.

 

Generelt:

Kunden skal altid huske at læse Messer Hunting generelle informationer vedr. det enkelte rejsemål, hvor der findes mange relevante informationer for den enkelte destination.

 

Aftaler:

Ingen aftaler der indgåes på reviret/destinationen, mellem reviret og vores kunder og som går ud over det, aftalte hjemmefra, vil blive accepteret. Tolke og andet personale, har ingen bemyndigelse til at ændre i kontrakten, der er indgået mellem Messer Hunting og kunden.

 

Import af trofæer:

Der findes en del dyr, som er omfattet af Washington-konventionens liste over truede dyrearter. Disse dyrearter kræver importtilladelse fra myndighederne i kundens hjemland. Det er kundens eget ansvar at fremskaffe denne tilladelse. Check www.cites.org for nærmeste kontor.

Nogle lande i vores jagtrejseprogram forbeholder sig desuden retten til at beholde trofæer i hjemlandet, hvis det er et specielt trofæ. Det kan f.eks. være et særligt stort trofæ, et abnormt trofæ eller en eller anden form for specielt eller sjældent trofæ. Denne afgørelse træffes alene af myndighederne i det pågældende land, og kan ikke ankes. Messer Hunting har ingen indflydelse på afgørelsen. Der vil dog være mulighed for at få lavet en kopi af trofæet, kompensation for dette aftales i hvert enkelt tilfælde med de enkelte landes myndigheder via vores partner i det enkelte land.

 

Overdragelse af jagtrejsen:

Såfremt kunden ønsker at overdrage den købte rejse til en anden er det muligt mod et ændringsgebyr på 1.000,-kr. Ændringen er dog betinget af, at der er mulighed for at ombooke evt. fly, jagtområde etc. Det kræver dog, at Messer Hunting er informeret, og at det sker min. 30 dage før afrejse, så nødvendige ændringer kan klares. Både køber og den person der overtager jagtrejsen hæfter nu for evt. restbeløb og ekstra omkostninger forbundet med overdragelsen.

 

Priser:

Priserne i kataloger/tilbud fra Messer Hunting er nævnt i danske kroner, hvor der ikke er angivet andet. De tager yderligere forbehold for trykfejl og prisændringer ved markante kursændringer og andre forhold, som Messer Hunting er uden indflydelse på.

 

Prisregulering:

I tilfælde af prisændringer på flybilletter, skatter, afgifter, olietillæg m.m. forbeholder Messer Hunting sig ret til at ændre priserne frem til afrejsen.


Messer Hunting tager forbehold for prisændringer forårsaget af kursudsving.

Eksempel på jagtrejse med kursregulering grundet kursudsving.

Eksempel:

Købsdato: 01.03.2014
Afrejsedato: 01.12.2014
Seneste betalingsdato: 01.11.2014
Købspris baseret på US$: 35.000 DKK
Kurs på US$ på købsdatoen 01.03.2014: 594


D. 30.10.2014 stiger kursen på US$ til: 670
Da jagtrejsen endnu ikke er betalt stiger købsprisen i DKK på grund af kursstigningen.

Kursstigning i procent:
670-594=76
(76/594)x100: 12,79%
Kursstigning i DKK (35.000x0,1279): 4.476,5 DKK
Ny købspris at betale pr 01.11.14: 39.476,5 DKK


Da Messer Hunting tager forbehold for kursændringer og kursudsving påhviler denne kurstigning kunden.

Betaling foregår oftest i form af depositum samt en til flere rater.

Undgå kursstigninger:

Kunden kan naturligvis vælge at indbetale hele jagtrejsens beløb ved bookingen for at undgå eventuelle kursstigninger.

 

Reklamationer:

Opstår der uforudsete ting eller problemer på jagtrejsen, skal Messer Hunting omgående kontaktes, såfremt kunden og Messer Huntings partner ikke kan løse problemet. Bliver Messer Hunting ikke kontaktet, bortfalder kundens ret til nogen form for reklamation/kompensation. Mange større eller mindre problemer kan løses med en enkelt opringning.

 

Kørsel:

I de arrangementer, hvor man kommer frem til rejsemålet i egen bil eller udlejningsbil, må man generelt regne med at benytte denne under jagten i det omfang der måtte være behov for det. Kørsel i egen bil eller udlejningsbil i jagtområdet er på eget ansvar. Benyttes jagtudlejers køretøj, må man være forberedt på at betale ekstra for kørsel. Eneste undtagelse er de jagtrejser, hvor det tydeligt fremgår at kørsel er inkluderet i prisen.

 

Vaccination:

Messer Hunting råder til, at man kontakter egen læge i god tid før afrejse for at sikre sig den korrekte rådgivning. Se også Messer Hunting generelle informationer for den aktuelle destination.

 

Våben og ammunition:

Jagtrejses der med våben og ammunition, er der nogle enkelte forholdsregler. Messer Hunting vil informere om, hvordan man jagtrejser med våben og ammunition, samt sørge for importtilladelser og anmeldelse af våben til flyselskaberne, såfremt det er Messer Hunting der står for booking af fly. Som med al anden bagage er der en risiko for, at våbenkufferten er forsinket eller bortkommet. Skulle dette ske, giver det ikke kunden ret til at annullere jagten eller at få afslag i prisen, såfremt Messer Hunting inden 2 døgn, kan fremskaffe et erstatningsvåben. Ønsker kunden ikke at jagtrejse med våben, kan der som oftest lejes et våben i jagtområdet mod et mindre gebyr.

 

Hjemsendelse af trofæer:

Messer Hunting tilbyder at hjælpe med hjemsendelse af trofæer fra nogle destinationer. Hvis man ikke ønsker at gøre brug af Messer Hunting hjemsendelse, er det kundens eget ansvar at få trofæerne hjem fra det pågældende jagtland. Messer Hunting råder deres jægere til at tegne en forsikring, som dækker trofæerne ved en evt. ulykke. Denne forsikring kan tegnes hos den valgte speditør.

 

Vejning af trofæer:

Trofæer afregnes som helt kranie (med overkæbe) afkogt og tørret i 24 timer med et fradrag på 90 gram for bukke - hjort ingen fradrag. Skulle trofæer nedlægges så 24 timers tørring ikke er mulig, kan man forhandle et ekstra fradrag med reviret eller lade det ligge til senere vejning. Det vil således komme hjem senere ved Messer Hunting hjælp. Det er vigtigt at forstå, at den vægt der skrives under på i protokollen står ved magt og det er den, der afregnes efter. Denne kan ikke ændres efter hjemkomst.

 

Reklamationer / protokol:

Skulle der mod forventning opstå klager over arrangementet (indkvartering, jagtpersonale, tolk, trofæopmåling eller andet) skaldette føres til protokols. Ellers har vi ingen muligheder for at behandle klagen. Det kan være en god ide at gennemgå protokollen med tolken før underskrift for at sikre alt er som aftalt. Inden underskrift bedes i venligst tjekke om rengøring af trofæer er 100 % i orden. Er der indsigelser omkring rengøring af trofæer skal dette føres til protokol for at sagen kan behandles. Så derfor tjek jeres opsatser før i skriver under på protokollen. 

" Våbenpas til jagtrejser "

Våbenpas

1) Jagtrejser indenfor EU - Europæisk våbenpas

Alle jagtrejser til udlandet af op til tre måneders varighed kræver at man har et Europæisk Våbenpas, hvis man skal rejse inden for EU.

Det er gratis at få udstedt et våbenpas, som søges ved politiets våbenkontor. Våbenpasset giver også tilladelse til at transportere ammunition i rimeligt omfang.

Med et Europæisk Våbenpas, kan du uden særskilt tilladelse fra politiet transportere og besidde skydevåben under en jagtrejse i to eller flere EU medlemsstater.

De enkelte EU-lande kan dog have nationale regler, som forbyder eller kræver forudgående tilladelse for indrejse med visse våben, uanset at våbnet er opført i et våbenpas.

Politiet udsteder våbenpas til personer, der er bosiddende i Danmark og som lovligt er i besiddelse af jagt- eller konkurrenceskydevåben.

Bemærk: Varer rejsen mere en 3 måneder, skal man ansøge om permanent våbenudførsel.

*Behandlingstid for Europæisk våbenpas er under normale betingelser ca. 4 til 6 uger

 

2) Jagtrejser udenfor EU - Deklaration

Hvis man skal rejse til lande uden for EU, kræver det ikke et våbenpas, men man skal i stedet udfylde en deklaration hos Toldvæsenet. Det er dit ansvar, at du har de papirer i orden, som myndighederne i det land der rejses til eller igennem kræver. Læs mere om vigtige ting, som er værd at vide, når du skal ud og rejse.

 

Blanket til deklaration (ind-ud)

Blanket til deklaration (ud-ind)

  

Ansøgning om Europæisk våbenpas

Senest opdateret: Maj 2015
Uddrag fra politiets hjemmeside - For seneste opdatering gå til politiets hjemmeside HER.

 

1) Ansøgning om nyt våbenpas:

Ansøgningen skal sendes med posten, og skal indeholde følgende:

Du skal udfylde blanketten ”Ansøgning om europæisk våbenpas”.

Du skal udfylde blanketten ”Våbenbilag vedr. europæisk våbenpas” for hvert af de våben, du ønsker indført i dit våbenpas. (Der kan maksimalt indføres 14 våben. Eks. hvis du har våbentilladelse til et riffel system og en vekselpibe, skal du udfylde to våbenbilag).

Pasfoto – skal være i str. 35 x 45 mm og vellignende uden hovedbeklædning, billedet må ikke være stemplet, hullet eller på anden måde beskadiget.

Kopi af behørig legitimation (eks. kørekort eller alm. pas).

Kopi af SKV legitimationskort  (ved våben til konkurrence- og træningsskydning i skytteforening).
 

2) Ansøgning om forlængelse af eller ændring i eksisterende våbenpas:

Ansøgningen skal sendes med posten, og skal indeholde følgende:

Dit eksisterende våbenpas.

Du skal udfylde blanketten ”Ansøgning om forlængelse af europæisk våbenpas".

Du skal udfylde blanketten ”Våbenbilag vedr. europæisk våbenpas” for hvert af de våben, du ønsker indført i dit våbenpas, eller for de våben, der skal ændres i gyldighedsperioden (Der kan maksimalt indføres 14 våben. Eks. hvis du har våbentilladelse til et riffel system og en vekselpibe, skal du udfylde to våbenbilag).

Kopi af SKV legitimationskort  (ved våben til konkurrence- og træningsskydning i skytteforening).
  

Hvad koster et våbenpas?

Udstedelse af et europæisk våbenpas er afgiftsfri.

 

Hvor skal jeg sende min ansøgning til?

Din ansøgning om Europæisk våbenpas skal sendes til det administrative center, hvor du hører hjemme.

 

Administrativt Center Vest

- for borgere der bor vest for Storebælt

Att: Våbentilladelser

Brogårdsvej 1
7500 Holstebro 

Telefon: 96101449 

 

Administrativt Center Øst

- for borgere der bor øst for Storebælt

Att: Våbentilladelser

Thistedgade 10
2630 Taastrup

Telefon: 43861500

Yderligere kontakt info findes på politiets hjemmeside.

 

Hvor lang tid er våbenpasset gyldigt?

Våbenpasset bliver udstedt med en gyldighedsperiode på 5 år. Våbenpasset kan herefter forlænges i yderligere 5 år.

De indførte våben, har en gyldighedsperiode i våbenpasset svarende til den periode, der står på våbentilladelsen, SKV legitimationskortet eller jagttegnet.

 

Yderligere information

Baggrunden for rejsen til EU-landene skal kunne dokumenteres, f.eks. ved forevisning af en invitation.

Det er dit ansvar, at du har de papirer i orden, som myndighederne i det land der rejses til eller igennem kræver.

 

Kan jeg komme på jagtrejse uden mit våbenpas?

Ja, det kan du. Du kan læse mere om midlertidig udførsel på politiets hjemmeside HER.

Gå til spørgsmål "Kan jeg rejse uden et våbenpas"

Find de nyeste tilbud, nyheder og sæson aktuelle produkter

 

"Alt indenfor jagt, fiskeri og outdoor."