Vejrets betydning for jagten i september
Vejrets betydning for jagten i september
Vejret kan have rigtig stor betydning for en jagt, og er ofte en vigtig faktor for, om det har været en succesfuld jagt eller ej. I denne artikel vil vi snakke lidt om det generelle vejr i september, samt hvilken indflydelse, det kan have på jagten.
Vejret og jagtsæsonen
September er for mange direkte associeret med at jagtsæsonen starter. Derfor ville det også være helt fantastisk, hvis man kunne spå hvilken form for vejr, det vil blive i denne måned, så man f.eks. kan danne sig et indtryk af dyrenes adfærd, eller hvilken form for beklædning, man bør iføre sig. Men desværre kan man ikke pt. forudsige vejret med 100% præcision. Til gengæld kan man drage nytte diverse statistikker, data og indsigter til at “se på”, hvad der statistisk set vil være størst sandsynlighed for.
Vejret i september
Der er mange hjemmesider, som beskæftiger sig med at samle data om vejret – f.eks. DMI og Vejreti.com. På DMI’s hjemmeside er stort set alle tal for vind og vejr fuld tilgængelige, og desuden har de deres “Klimaatlas”, som forudser generelle vejrtendenser for Danmark. På Vejreti.com har de lavet et nemt og overskueligt overblik over de gennemsnitlige vejrtendenser i Danmark. Vi har i denne artikel kombineret nogle af deres forskellige indsigter, til at give et billede af hvordan vejret generelt vil se ud i september.
Kombineret vejrdata
Der er selvfølgelig forskel på vejrdata, alt efter hvor du befinder dig i landet, men til denne artikel har vi taget udgangspunkt i Vestjylland, da det er her vores jagtbutik er placeret. (Du kan finde tallene for dit område på Vejreti.com)
Her ses det at den gennemsnitlige temperatur for september er 13-17 grader, at der generelt er 21 dage med regn, og at der i snit falder 52 mm regn.
Tager vi så og kombinerer denne viden med nogle tal fra DMI’s Klimaatlas, som påviser at Danmark generelt bliver et vådere og varmere land, så danner der sig et billede af, at september oftere og oftere vil være en semi lunt og vådt måned.
Hvad betyder det for jagten?
Alt efter hvilken form for jagt, du er taget ud på, så kan vejret have forskellige former for indflydelse på din jagt. Hvis du f.eks er på ande- eller gåsejagt, så kan solskin og klar himmel være dårlig forhold, fordi det afstedkommer, at fuglene ofte flyver højt, hvorimod de ofte i let regn og overskyet vejr vil flyve lavt, og dermed være et nemmere mål at ramme.
Hvis du derimod er på jagt efter en form for hovdyr, så kan regn godt besværliggøre dette. Hovdyr har nemlig en tendens til at samle sig og søge ly, når det regner, hvilket gør, at de ofte er bedre “gemt”. Men hvis der nu f.eks. har været en tør periode, og der falder regn, kan det være en fordel at komme ud når regnen har lagt sig. Her vil hovdyr ofte søge “vand” på græs og blade, f.eks. på mark og enge.
At september vejret ofte skifter mellem regn og solstråler gør også, at denn måned er en rigtig svært måned at afstemme sin beklædning efter. Derfor anbefaler vi, som vi stort set gør til alle Danmarks måneder, at man bruger den klassiske “lag på lag” teknik. Ofte består dette af et yderlag, som har til formål at tage af for vind og vand, et mellemlag som kan give lidt ekstra varme, og et inderlag, som gerne må være svedtransporterende, så du kan holde dig tør og komfortabel.